Oktober 2024 Flere af vores FTLF-venner har med begejstring berettet om deres oplevelser med sejlads til Lofoten i Norge. Nogle har endog taget turen flere gange både for at genopleve og for at få flere nye oplevelser. Til andres eventuelle inspiration beskrives derfor hvordan Charlotte og jeg har oplevet vores sommertogt til Lofoten i S/Y Stella i år.  Vi afgik fra Kolding den 7. juni og var retur den 21. august efter en samlet distance på 2800 sømil. Turen var for os en særdeles positiv oplevelse. Stærkt medvirkende hertil skal det fremhæves, at vi havde vejret med os langt de fleste dage og vi havde tid nok. Vi havde tid til at ligge over, hvis der var for smukt og særpræget til blot at forsætte eller hvis vi syntes, at der var for meget regn eller vind. Charlotte og jeg har ikke tidligere haft mulighed for at sejle længere ture end hvad vi har kunnet nå på 14 dage og vi har set det lidt som spild af tid, hvis vi var ’tvunget’ til at ligge over. Derfor har vi i årevis glædet os meget til den dag, hvor bagkanten ikke er lige om hjørnet.

Landskabet imponerer
Vi er i høj grad fascineret af Norges storslåede landskab med varierende og sneklædte bjerge, utallige smukke ankersteder, små hyggelige havne, den dybblå himmel, det klare blå vand og de lyse nætter, der giver følelsen af at dag og nat flyder sammen. Indtryk og oplevelser, som vokser og udvikles – jo længere mod nord du kommer. Selv om Lofoten var målet, så var turen langs hele vestkysten lige så imponerende. På turen langs vestkysten valgte vi at sejle indenskærs mest muligt og så langt mod fastlandet som muligt, fordi naturen her er smukkest og bølgerne mindre. Det betyder naturligvis samtidig, at vi accepterede meget motorsejlads, fordi vinden var begrænset og konstant skiftede retning og vinkel. En stor del af tiden gik vi for motor sammen med to eller tre selvskødende sejl til hjælp og støtte. Hele turen kunne gennemføres som dagsejladser. En sejlerform, som var fortrinlig til os, bl.a. fordi Charlotte lider meget af søsyge, som dog i nogen grad kan afhjælpes med søsygepiller – og nej, det er ikke fordi hun er bange for vind og bølger. Det er vigtigt at hver dag er en nydelse for os begge, så bevidstheden om at der altid snart er ro på igen er særlig værdifuld for os. Vi valgte at gennemføre sejladsen op til Lofoten med forholdsvis lange dagsejladser for derved at have god tid til oplevelserne deroppe og på hele turen tilbage langs Norges fantastiske og ø-rige kyst. Norge har over 10.000 øer og mange skønne fjorde. At bo ved vandet og have en hurtiggående motorbåd er derfor en selvfølge for mange nordmænd.

Forberedelsen
Til dette sommertogt havde vi lagt vægt på at være lige så godt forberedte, som hvis skulle på en rigtig ocean-langtur. Vi har derfor haft stor glæde af vores FTLF-medlemskab. Ud over netværket, så har deltagelse i mange foredrag, kurser og træf, samt FTLF-vidensbanken og artikler i bladet Langtursejlerne givet os nyttig viden og tryghed på hele turen. Som øvelse havde Charlotte som mål at medbringe proviant til hele turen inden afgang, og havde i denne forbindelse stor glæde af bogen ”Mad om bord” og henkogning som vi har lært på FTLF Vintertræf. Alkoholiske drikkevarer havde vi naturligvis kun medbragt efter forskrifterne, så her var vi ’tvunget’ til et par kostbare besøg i Vinmonopolet. Vores båd er en solid og sødygtig skonnert rigget alu båd på ca. 20 tons og 17 m, one off, bygget i England i 1983. Den er løbende vedligeholdt og er udstyret med sikkerhedsudstyr ifølge FTLF-anbefalingerne. Charlotte har yachtskipper 3 og jeg har yachtskipper 1 med sønæringsbevis. For at snuse lidt til oceansejlads i praksis, havde jeg i foråret 2023 fornøjelsen af at hjælpe Svend Lundager med at sejle en båd hjem fra Middelhavet som transportsejlads.

Højdepunkter og naturperler
– kurs mod nord Med kurs mod nord besøgte vi Ålesund for i solskin og klart vejr, at opleve den flotte vandretur og den betagende udsigt fra Sukkertopfjeldet, 260 moh. Ålesund er kendt for byens flotte arkitektur med tårne, spir og detaljerede udsmykninger. Polarcirklen nordgående blev krydset med 350 m koldt vand under kølen, dog uden dåb – kun skål. Ved sejladsen forbi den nærliggen de lille ø Vikingen ses monumentet, globussen med polarcirklen. En særlig oplevelse var det at ligge ved foden af Svartsisen Gletsjeren og den efterfølgende dag, at vandre og klatre de 6 km op til isen. Svartsisen strækker sig over 370 km2, den er Norges næststørste og Europas lavest liggende gletsjer. Udviklingen viser, at isen smelter med tiltagende fart. Den trækker sig faktisk tilbage med op til to meter pr måned. Efter flere dages indenskærs sejlads var det helt dejligt at få en perfekt halvvind sejlads fra Bodø til Værøy på sydspidsen af Lofoten. Værøy beskrives at have bjerget med Lofotens flotteste udsigtspunkt. Efter en smuk vandretur til bjergtoppen 450 moh kunne vi bl.a. se ned på Puinn Sanden, der er kåret som en af verdens mest særprægede og flotteste strande. Stranden kan kun tilgås fra søsiden. Også på Værøy er klimaet helt ideelt til produktionen af tørrede fisk, som i øvrigt er en stor eksportartikel i Norge. Trollfjorden er også en af Lofotens naturperler. Med kun 100 meter i brede og stejle spidse sneklædte fjeldsider føles det helt naturligt at lade sin fantasi få frit løb. På turen omkring Hinnøya, som tilhører Vesterålen krydsede vi vores nordligste breddegrad for denne omgang, præcis samtidig med at Charlotte blev færdig med at strikke sweater nr. 3. Det var god timing, for de næste 25 sømil havde vi 3 knob modstrøm, hård vind imod, lufttemperatur 10 grader og vandtemperatur 8 grader, men naturen var flot. Hinnøya er efter Svalbard Norges største ø. Fjordbredden fremstår med flotte grønne dale, græssende køer og små fiskerbåde. Henningsvær er en særdeles idyllisk og historisk fiskerby og er bl.a. kendetegnet ved at have mange bevaringsværdige huse, træbelagte gader og være spredt over flere små øer forbundet med gangbroer. Henningsvær var sidste stop inden vi igen satte kurs mod syd, men i langsommere tempo end mod nord.

Perlerne med mod syd
En spændende og udfordrende klatretur i sol og klart vejr til toppen af Bolgfjeldet 338 moh gav en fantastisk 360 grader udsigt til hundredvis af små øer, og endnu en gang en storslået udsigt til Svartisen blot 20 sømil mod sydøst. På øen Leka oplevede vi rødgule mineralholdige klipper, som er dannet ved sammenstødet og senere adskillelsen af Europa og Nordamerika. Ved adskillelsen ’kæntrede’ Leka og jordens indre kom til overfladen. En fantastisk fornemmelse af gå på jordens indre. Historien betyder også, at vi på Leka oplevede en gammel strandbred med rullesten hele 60 moh. Øen har status som Norges geologiske monument. Midnatssolen var her særlig smuk og farveforstærket. Turen ind i Sognefjorden var en anderledes men stadig imponerende oplevelse. Sognefjorden er verdens næst længste fjord og Norges dybeste, længde 205 km og dybde op til 1303 meter. Vi havde fladt vand, vindstille, høj sol, ingen skær, ingen sømærker og næsten ingen skibe at navigere uden om. Et smukt bjerglandskab på begge sider, nordsiden med en del små byer, sydsiden med nordvendte bjergsider havde stadig sneklædte bjerge. Vi følte det lidt som kanalsejlads i stor skala. Der er flere flotte fjordarme, som byder på hver deres historie. Dybt inde i Arnefjorden lå vi for anker med udsigten til og lyden fra seks forskellige vandfald. Fjærlandsfjorden gav mulighed for at se Justedalsbreen gletsjeren, som er Europas største på fastland og strækker sig over 474 km2, den er op til 1600 moh, 80 km lang og 500-600 m tyk. Nætøyfjorden er en del af UNESCOs verdensarv. Den er kendetegnet ved at være forholdsvis smal (250 m) og med høje stejle fjelde (1800 m), samt et stort antal vandfald. Når man er længere inde i Sognefjorden er vandet karakteristisk grønt som følge af at de øverste 5 – 10 m vand er udpræget sedimentholdigt ferskvand fra vandfald og gletsjer. I hjertet af Bergen oplevede vi byens omfattende og betydelige historie. Havnefronten Bryggen er på UNESCOs verdensarv som generationers vigtige internationale handels -og søfartsby. Bergens udsigtspunkt Ulriken var absolut også et besøg værd i det klare vejr. Fjeldet er 643 moh og er let at tilgå enten via en fin gangsti og 1333 trappetrin eller man kan vælge svævebanen – hvis tiden er knap. Tilfældigt mødtes vi her med to andre FTLF både. Ghita og Per i Cassiopeia, som anduvede Bergen næsten samtidig, men direkte fra Shetlandsøerne – så blev der hygget og fortalt. Lidt senere ankom også Aputsiaq med Henrik, Søren og Allen på drengetur. Per anviste sin stamrestaurant på Bryggen fra dengang han boede i Stavanger. Her kunne vi nyde den vidunderlige specialitet Bacalao tilberedt på bedste måde – Norsk ret med klipfisk. Stavanger er også en smuk havneby, som bl.a. er kendt for farverige gader med kunst og blomster. Herfra var vi med bus til Prædikestolen. På vejen dertil passerede vi verdens længste og dybeste tunnel, 15 km lang og 350 muh. På vandreturen til toppen af Prædikestolen, 604 moh nåede vi skylaget, som betød at udsigten helt på toppen var temmelig dårlig. Naturen og udsigten på stisystemet derop var flot og alligevel var udsynet og oplevelsen på toppen imponerende. Vores sommertogt til Norge sluttede med fire dages skaldyrsfestival i Mandal inden vi fra Sandal krydsede tilbage til Skagen med en perfekt agten for tværs vind. Vi ser tilbage på et vidunderligt sommertogt hvor vores drømme og største forhåbninger blev til virkelighed.