Kategori
Artikel i Langturssejlerne nr 216
Oktober 2024 Flere af vores FTLF-venner har med begejstring berettet om deres oplevelser med sejlads til Lofoten i Norge. Nogle har endog taget turen flere gange både for at genopleve og for at få flere nye oplevelser. Til andres eventuelle inspiration beskrives derfor hvordan Charlotte og jeg har oplevet vores sommertogt til Lofoten i S/Y Stella i år. Vi afgik fra Kolding den 7. juni og var retur den 21. august efter en samlet distance på 2800 sømil. Turen var for os en særdeles positiv oplevelse. Stærkt medvirkende hertil skal det fremhæves, at vi havde vejret med os langt de fleste dage og vi havde tid nok. Vi havde tid til at ligge over, hvis der var for smukt og særpræget til blot at forsætte eller hvis vi syntes, at der var for meget regn eller vind. Charlotte og jeg har ikke tidligere haft mulighed for at sejle længere ture end hvad vi har kunnet nå på 14 dage og vi har set det lidt som spild af tid, hvis vi var ’tvunget’ til at ligge over. Derfor har vi i årevis glædet os meget
30. juli 2025
Hjemme igen
24/8 2024 Vi er nu anduvet Kolding igen efter et fantastisk sommertogt til Lofoten, som på alle måder har indfriet vores største forventninger og forhåbninger. Turen sluttede med 4 dages skaldyrsfestival i Mandal og et perfekt kryds fra Lillesand til Skagen.
28. juli 2025
Bergen
1/8 2024 Et par dage i hjertet af Bergen gav os mulighed for tilfældigt, at mødes med vores gode FTLF venner, Ghita og Per i Cassiopeia, som anduvede Bergen samtidig, men direkte fra Shetlandsøerne. Lidt senere ankom også FTLF båden Aputsiaq med Henrik, Søren og Allen på drengetur. Derudover oplevede vi naturligvis Bergens betydelige historie. Havnefronten Bryggen er på UNESCOs verdensarv, kendt som vigtig international handels -og søfartsby. Vi besøgte også Bergens fantastiske udsigtspunkt Ulriken, 643 moh - 1333 trappetrin. I Bergen oplevede vi sandelig også at være ‘rigtige’ turister sammen med mange ferieglade folk fra hele verden. Vi afgik i dag og ligger nu i en lille gryde 30 sm længere mod syd, fortøjret til fjeldsiden.
28. juli 2025
Fjærlandsfjorden
29/7 2024 Sejladsen videre ind i Sognefjorden og ind i Fjærlandsfjorden gav mulighed for at se Justedalsbreen gletchen, som er Europas største på fastland og strækker sig over 474 km2, er 1600 moh, 80 km lang og 500-600 m tyk. Derefter en tur ind i Nætøyfjorden, en del af UNESCOs verdensarv, kendt for at være smal (250 m) og med høje stejle fjelde (1800 m) + et stort antal vandfald. Når man er længere inde i Sognefjorden er vandet karakteristisk grønt som følge af at de øverste 5 - 10 m vand er udpræget sediment holdig ferskvand fra vandfald og gletcher.
28. juli 2025
Vettøya
13/7 2024 Efter en smuk og stille morgen i idylliske Henningsvær forlod vi Lofoten med gode og uforglemmelige minder. Vi krydsede tilbage til ‘fastlandet’ med en god halvvind og fuld sejlføring, og nyder derpå stilheden, aftenen og morgensolen ved den lille fredfyldte ø Vettøya.
28. juli 2025
Hinnøya
11/7 2024 På turen rundt om øen Hinnøya nåede vi vores nordligste punkt for denne omgang. En flot ø med græssende køer, små fiskebåde og bjerge i baggrunden. Er nu tilbage i Lofoten. Vi har en regnvejrsdag, så vi overligger i den idylliske fiskerby Henningsvær, som også benævnes som Lofotens Venedig pga de mange kanaler og broer.
28. juli 2025
This blog isn’t available right now. Try refreshing the page or check back later. Sorry for the inconvenience