17/7 2024 Polarcirklen er krydset igen, denne gang den 15/7 kl 11:45 og sydgående. På den lille ø Vikingen lige efter ses monumentet, globusen med polarcirklen. Pludselig oplever vi nu igen forskel på dag og nat - med solopgang og solnedgang, temperaturen er steget 10 grader, de sneklædte bjergtoppe bliver færre men himlen er stadig smuk og dybblå. På øen Leka, 80 sm mod syd gav en bjergvandring mulighed for at opleve rød-gule mineralholdige klipper samt kystrullesten 60 moh. Dette specielle bjerglandskab er dannet af havbundsskorpen 400 mio år tilbage. Leka har derfor status som Norges geologiske monoment. Bjergvandringen sluttede med oplevelsen af midnatssolen